Vores første dialogmøde
I dag har været en lidt anderledes dag på KvaliCare kontoret. Med Mai og Mads som værter, har vi nemlig afholdt vores allerførste dialogmøde. Vi havde inviteret vores kunder til en snak om, hvordan de bruger e-læring til at udvikle og vedligeholde de sundhedsfaglige kompetencer.
Formålet bag vores nye møde-koncept er at skabe et forum, hvor vores kunder kan mødes. Det skal være et rum, hvor man kan dele sine tanker og erfaringer om KvaliCare e-læring i de forskellige kommuner. Målet er at blive inspireret af hinanden, så alle får det bedste udbytte af vores e-læring.
Der skal lyde et stort tak til vores to oplægsholdere, Else Pedersen fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Pernille Byskov fra Langeland Kommune. Vi er utrolig begejstrede for, at I vil dele jeres værdifulde erfaringer, om hvordan I benytter KvaliCare e-læring i jeres kommuner.
Vi vil gerne takke vores kunder for et fremragende dialogmøde. Vi ser allerede frem til det næste!